Psykologi

 Jeres opgave som psykologer, er IKKE at æde lortet fra jeres patienter. Det dør I af, sjæleligt, og patienterne mister det, og deres ret til at få det på plads.

Jeres opgave er at forestå friheden for jeres patienter, så de kan få deres lort på plads, selv.

Problemet er bare, at naturen - og således også os selv - er bygget på vold.

En voksen mand er en dræber, der - i dette samfund - kvæles af sine følelser; kant's kategoriske imperiativ. Eller på Ands'k; "Hvad hvis det var dig selv?"

Det betyder, at når KÆRLIGHED er; vold vinder FOR KÆRLIGHEDEN, at I så - sammen med alt andet - et fanget i det ultimative spind, hvor løsningen for jeres patienter er at elevere sig over de, der har givet dem dét lort, men at ingen af parterne kan gøre det, fordi I:

A. Er det mest æreløse lort i universet, og ikke engang aner hvad det gør ved jer.

B. Er retarderede; der er ingen sammenhæng i vores kultur, med den verden vi har skabt for os selv, kun en polarisering hvor I synes, at "det ikke må være synd,", i naturen, og alt, på den anden side, er bygget på vold.

C. Loven beskytter det svage (I kan forhåbentligt se det?), og har monopol på volden, som så igen giver Jer arbejde, fordi ingen kan holde dét lort ud.

Vi er... Fuldkomment, totalt fortabte, og imens plæderes pædofili som et negativ, og gøres til en forbrydelse, fordi INGEN er tilbage, der kan forklare jer, at FRIHED er magt og ære, og pik, Derfor, skal læres.

Desuden har små piger brug for seksuel opdragelse, safterne, og de åndelige aspekter af akten, så de bliver smukke som voksne, og dermed attråede( og dermed elskede, og frisat fra den lidelse, der er ensomhedens forbandelse).

- Vi har et par millioner, hvis ikke flere, år med pædofili i bagagen af vor arts historie, og det siger sig selv, at det ikke bare en enkeltydelse, og en fornøjelse, for kun den, dertil indrettede, pædofile men, at når spillet i arten har været der så længe, at behovet også et der hos pigerne, og de bitches, der laves af seksuel vold, så de bliver voldelige som voksne, og.. tadaa, det svage falder fra.

Således vor natur, kultur og største udfordring; at gøre vores behov forenelige med vort samfund. 

Og således den moderne psykologs usigelige fadæse; at skulle pacificere et voksent menneske, istedet for hjælpe med at kanalisere volden ud i hovedet på det, der vil gøre ham taknemmelig.

Se Evt. her.

https://lnkd.in/dgGVtEZD

mvh

Simon abner Gustav Rosenkilde