Kære Forskningsudvalget!
Af årsager, vi kommer ind på i dette brev, skal I vide nogle konkrete ting;
Dette brev har kostet mig ALT. Alt. Jeg, personligt, er nok færdig for at overlevere den viden, der er i dette dokument.
Sammenhængene imellem mig, informationen i dette brev, og den ricisi, jeg står i, er dybere end bare den kontroversielle konstelation af sammenhænge, jeg præsenterer her i. Det handler om sammenhænge, så dybe, og så afgrundsdybt forfærdelige, at det ikke kan blive værre.
Jeg forventer ikke, at I allesammen læser denne mail, men jeg vil bede dig gøre det; der er så meget, der afhænger af jeres indsigt her, at I bliver nød til at tage ansvar.
Jeg er ikke den store forfatter, så læs det 2-3 gange, og læg tingene sammen, venligst.
I henhold til Jacob Harris’ indtræden på den politiske scene, samfundsbevægelserne generelt taget i betragtning og den stille marginalisering, der er og foregår, imod pædofile, bliver jeg nød til at bede om ordet lidt; samt søge foretræde for rådet, til yderligere fremlæggelse.
Det er ikke bare det, at vi har love, der beskytter seksuelle minoriteter, det er det, at INGEN vil høre på hvad pædofile har at sige, lige meget hvad der postuleres. - Det er også det, at der foregår, i henhold til det vanvid, der omgærder gruppen, et stille folkedrab, hvor potentielt, eller værre, flere hundrede pædofile mister deres liv til mord eller selvmord, hvert år.
Hvis det så bare var sygt (og her skiller WHO’s, og øvrige institutioners arbejde sig ud, ved på den ene side, ikke at have beregnet på noget som helst, og, subsidiært, at vejlede verdens regeringer imod pædofili; igen fuldstændigt uden grundlæggende beregning) så kunne man forstå det, men, ved beregning, viser der sig et helt andet, og meget konkret, billede af, hvad pædofili, rent faktisk, er.
Disse absolut mangelfulde beregninger, fra alle de involverede parter, har medført - af sammenhænge vi vil undersøge til fulde i dette dokument - at pædofile, der - beviseligt - er de ældste sjæle, simpelthen er uretmæssigt marginaliserede. - Dette fuldstændigt i tråd med, at alle beviser, ved filosofisk beregning, peger på, at pædofili er en af de faktiske hjørnestene i vores eksistens; Pædofili er én af de fem akser for meningen med livet - hvilket vi vil bevise heri - der igen hviler på 2 ord; Jagt, og Taknemmelighed (ydmyghed for Kærligheden og Frihed er de sidste to).
Dette, absolut komplicerede og dybe forhold, vil jeg gerne redegøre for rådene, og jeg håber, I vil tage jer tiden til at sætte jer ind i de følgende kapitler, således at vi kan få etableret ret og vrang i en absolut; dyb, intens, modbydelig og, frem for alt, uretfærdig hetz imod disse, højt ærbare, mennesker.
“At stikke sit erigerede lem i skrævet på en 9 årig, endsige baby er, uden tvivl, et af de absolut mest makabre forhold naturen har budt os som art; ingen tvivl. Men, hvad hvis det skal være sådan, og hvad hvis det ikke bare er forfærdeligt, men også den højeste retfærdighed?”
Det spørgsmål, alene, ligger milevidt fra jeres - læsernes - forhold til noget som helst, men det er det vigtigste spørgsmål vi har.
Netop fordi vi ikke kan debattere det og, endvidere, fordi det ligger så langt fra vores forståelse af noget som helst, imens det, for nogen, er hele deres omdrejningspunkt for deres tilværelse, som mennesker; er vi sat i en konstellation, der, på mest brutale viis, holder en pistol mod panden af menneskeheden, og siger, “Relatér til det her, eller overse så meget, at I altid vil famle i blinde uden”.
Der er simpelthen så mange sammenhænge involverede i den konstellation, at det SKAL forholdes til, og det SKAL analyseres - I det lys, naturen har skabt det med - og det SKAL justeres efter.
Dermed det primære mål for dette brev.
Naturen, handler ikke med tilfældigheder, og naturen, har, decideret, altid ret; i sine grundlæggende mekanismer.
Så; Vi er konfronteret med, at pædofili foregår, er, eksisterer og har et gennemgående signalement i den menneskelige art; trangen, for nogen, til at have sex med børn, uagtet at disse ikke er kønsmodne.
Hvad handler det om..?
- Det SKAL vi spørge os selv om.
Svaret er umiddelbart enkelt; ondskab.
Men, på de dybere planer, dukker der et så, undskyld mig, fuldstændigt fantastisk billede af sammenhænge op, at vi må stå måbende tilbage for hvordan naturen fungerer, og hvordan den har designet tingene; alting. Også pædofile.
“Er der nogen?”
Det første sted vi må kigge hen, for at forstå alt det her, er på Grundloven.
“Danmarks Kongerige; under GUD, Konge og Fædreland.”
Eller, som der sto, dengang man stadig havde respekt for de sammenhænge, vi er underlagt;
Grundloven af 1849, af GUDS naade.
Nuvel, vi må altså konstatere, at lige meget hvad vi gør, så er alle forordninger i dette rige, i sidste - og første - instans, underlagt GUD.
Javelja, men.. Problemet er - vil jeg lige sige - at det tætteste vi, i disse agnostiske tider, kommer på GUD, i relativ forstand (bortset fra det, i disse sider behæftede) er igennem Bibelen, hvor lidet og tvivlsom visdom skulle gøre det ud for denne karakter’s - altså GUD’s - forhold til livet.
- Skrevet at underuddannede bedhuiner for 2-3000 år siden, i det vildeste kompot, endsige komplot, imod menneskeheden, blev den ultimative grød kogt sammen, og man havde så Kristendommen, og BIBLIA.
Færdig bom.
Der:
GUD.
Æd.
Problemet er bare, at siden dengang er der sket nogle ting.
En af dem er oplysningen, en anden den naturvidenskabelige revolution, en tredje er, at der stadig står i vor lov, at vi skal følge ham gutten fra de store bogstaver, og en fjerde er mig; deres forfatter, Simon Rosenkilde, der godt kan li’ at lægge ting sammen.
- En af de senere konklusioner i mit filosofiske arbejde - hvilket er elementært, når man bare fremlægger det, men en universel sandhed, når man ser på det - er at:
“Reglerne er de samme, for alle, alt og alle levende ting, i hele det faktiske univers; Ergo er der kun én sandhed.
- Det gælder, sjovt nok, også for GUD.”
Dét er jo lidt pudseløjerligt, for hvis det er sådan - og jeg ville gerne se folk argumentere modsat - så kan vi ikke bilde os noget som helst ind, men må, simpelthen, analysere på hvad disse regler er, og - magtesløst - se til, at vi overholder dem.
En af de helt grundlæggende regler, vi næsten er blevet enige om, globalt, er, at evolution foregår. Nej, jeg nævner her kun de Fundamentalt Religiøse af pligt, men ikke af respekt; de er bindegale, hvilket vi nok skulle få bevist i disse sider. (ikke at du ikke véd det - for det har du hørt. Og i øvrigt ikke taget meget mere stilling til, generelt. - Det - at du intet har fattet - er selvfølgelig et postulat, men da vi har med synsninger at gøre, i alle sammenhænge, fordi ingen - ud over undertegnede - har sat sig ned og defineret den faktiske mening med livet, og dens årsager, så ER alt simpelthen disse synsninger, der beror på en lidet troværdig data-kerne, når man lægger billedet sammen, per individ; dette er hundrede procent, for det kan simpelthen ikke være anderledes under parametrene; hvis vi havde meningen med livet i samfundet, allerede, så havde det hele set absolut anderledes ud).
I evolution er der nogle regler, men selv om disse spænder dybt og vidt, vil vi kun kigge på 5 af dem i denne kontekst.
Kilojoules skal optages; spis eller bliv spist.
CAS. Cardinal Awareness Structure
Taknemmelighed; meningen med livet, og det faktiske formål med din eksistens (hvilket står i skærende kontrast til det faktum, at nogen påstår, at du skulle leve i firs år, alene for at aflevere klatten, og sørge for, at dit afkom kan det samme. Camus kan sutte elefantpik i helvede, for der ER et formål med din eksistens, og det er at være taknemmelig på dine ben, i din tid.- Se CAS.)
GUD
Relationen imellem de fire ovenstående og Pik.
I lyset af denne sammenhæng - evolution - er det første du må forstå er, at du ikke forstår hvor ualmindelig vigtig volden er for en kultur. Det er ligegyldigt om den kultur tilhører en flok alger, geder eller om den er menneskelig. - Igennem hele vores evolution, fra den første forfader, til hvert øjeblik af vor nutid og fremtid, er volden den metode, hvormed det svage sorteres fra, og sejr etableres. Mætning.
Uden volden opstår degeneration, og et i et miljø så super domineret af en art, som menneskeheden er for naturen på Jorden, er udsigterne til denne degeneration hjørnestenen af denne henvendelse og dette brev.
Vi, som art, sammen med størstedelen af den nuværende biomasse på planeten, er, simpelthen, fortabte til faktuel degeneration; med mindre vi retter op, og lader volden - jægeren - imellem flora og fauna - tale sit klare sprog.
Vi skal, hvis arten skal holdes ren for urenheder, simpelthen til at lade idioter falde fra, det svage domineres, og idioti gøres ulovlig.
“Ja, jeg ved godt, at han ikke er meget at se på, men han har kun syv diagnoser, og jeg vil være mor”
Fordi vi, menneskeheden - som konsekvens af, at ingen havde mine beregninger for 3.000 og 15.000 år siden - er sat i en situation, hvor volden er blevet monopoliseret af et difust, og absolut forvirret, fællesskab, er arten nu - efter ditto mange år med prostitution, markeder(økonomi), og en styreform(demokrati) hvor det dikteres, at det; “Ikke må være synd”, lige midt i naturen - simpelthen reduceret til en gang patetisk snat, hvor et ethvert voldeligt forhold betragtes som et negativ, og mænd - der, 100%, er bygget til at formidle volden - simpelthen er en flok vatnisser, der ikke formår at leve for egen taknemmelighed, men, som hele samfundet som helhed gør det, lever for, på, i, med og fra disse synsninger, således, at arten, basalt set, famler i blinde, uden mål og med, men blot, igen som helhed, fra måltid til måltid, fra mærkesag tl mærkesag, og uden - i al den pylrende omsorgskultur - at forholde sig til, at der er større dynamiker, der kræver deres ret.
Et symptom på denne forvirring er relationen, som nævnt, til pædoseksualitet.
JA, pædoseksualitet har meget store problemer med ikke at være den hårdeste manifesterede ondskab, overhovedet, men - som vi også ser i Cardinal Awareness Structure, CAS - så er det ikke, på nogen måde, ensbetydende med, at det, på nogen måde, skulle være forkert.
Har jeg ret i det - og det agter jeg at gennemgå og forklare, endsige bevise, over den næste par sider - så er alt hvad DU ved, dediceret sindssygt, makværdigt, overbelastet, og usammenhængende. - Din oplevelse af din eksistens er en naturlig konsekvens af ikke at kende reglerne og bevæge sig igennem livet uden at forstå det. - Dine synsninger optræder som direkte konsekvens af din manglende indsigt i disse forhold.
-
Temet Nosce; kend dig selv.
Jung sagde; “Der findes intet mere frygtindgydende end at omfavne sig selv, fuldstændigt”, hvilket, i lyset hvem han er og var for den moderne kulturs forhold til selv, sammen med Nietzsche, Kant, Satre, Camus, og alle de andre galninge, der har dikteret vores kulturs udvikling i nyere tid, har sat os i en situation, hvor intet giver mening, og vi er de ultimative marionetter for - uanset hvem det så end er - kræfter, der vil splitte og dominere det moderne menneske.
Men, også disse kræfter, har manglet essensen af mit arbejde.
-
Nuvel, pædoseksualitet.
Det er vigtigt, for at forstå pædoseksualitetens væsen, at vi forstår naturens væsen.
Naturens Forhold til Evolution er Mange Ting; Men mest af alt det, at den har sit optimum (reglerne er, igen, de samme for alt levende), og derfor - uagtet dens forsøg på “alting”, så er den også, så længe den får lov at udfolde sig inden for sine rammer, fejlfri. Endvidere er det nævneværdigt, som vi ser i CAS, at metoden til evolution, foregår igennem ondskab, da der ikke kan være sejr uden, og; at den smarteste løsning altid vinder.
Menneskeheden har nu prøvet demokratiet, og inddæmningen af naturens største værktøj, volden, med det resultat, at naturen ikke kan være der for sine egne væsener, os - og dem, vi, i vores hærg, tager med os - hvilket igen vil sige, at naturen vinder ved at udmanøvrere os igennem vort eget irrationale; ved at vi beskytter det svage, slår den os med sine egne regler, og myrder os, langsomt, sikkert, konkret og metodisk, med degeneration.
Vi, menneskeheden, KAN ikke overleve os selv, og vores egne paradigmer, uden at opgive den demokratiske process, og - forhåbentligt - erstatte den med det smartere; La Rosa Conciliae.
Naturen vil altid vinde, og vi KAN ikke stå måls med den; vi kan kun bøje os.
KÆRLIGHEDEN/NATUREN ER> Vold vinder FOR KÆRLIGHEDEN/NATUREN.
Endvidere fører naturen, med udgangspunkt i KÆRLIGHEDEN, et mønster, hvor taknemmelighed skal sikres, i så viid udstrækning som muligt, hvilket, på ingen måder, tillades af degeneration.
Således er rammerne ridset op, banen etableret, og vort liv skrevet; og vi kan kun bøje os, eller blive udslettet.
I det er pædoseksualitets historie afgørende for at forstå både vor art, os selv, vore køn og ovenstående rammer..
Der er 4 vigtige perioder vi skal forholde os til, for at forstå disse elementer;
Den første forfader, og de 3 milliarder år med ursuppe, der fulgte
Den Kambryotiske tidsalder, for 500 millioner år siden
tiden for 100-200 millioner år siden, og frem til nu.
fremtiden
Hvornår livet opstod, præcist, ved jeg ikke; jeg ved, at data peger på, at livet på jorden begyndte, i sine tidligste former, for omkring 3.5 Milliarder år siden. Selve skæringsdatoen er imidlertid nok noget, vi må se længe efter.
Men, hvad vi kan konkludere, at livet handler om molekyler, der samler sig, og som, i sidste ende, opnår en forgrening, i disse samlinger, hvor der under evolutionen for samme,. opstår behovet for forbrænding; energi, hvilket leder til at enheden kan holde molekylestrukturen samlet.
Denne process må betragtes som naturlig; molekylerne vil samle sig, de vil dele sig, de vil, over tid, opnå evne til at optage energi for at veholde deres struktur.
Fordi denne egenskab, og optimeringen af denne optagelse og forbrænding, blev mere og mere optimeret - de, der var dårligere til det, faldt simpelthen fra til fordel for de, der kunne det endnu bedre - så begyndte livet stille og roligt at få større og større beskaffenhed.
Med det, spørgsmålet: “Er der nogen?”.
Se her; liv optager kilojoules; energi - i starten carbo fra overfladerne, men, senere, ådselsædning - men, fordi det sker, og optimering af denne egenskab betyder bedre funktioner, større egenskaber og bedre beskaffenhed til navigation, og overlevelse - i en natur, bestående af; “modstridende interesser i et dynamisk miljø” - så må der også være en iboende motivation.
Se her; i de moderne tider affærdiger vi alt andet end os selv som “reflekser og instinkt” for alt andet end mennesker. - Det fuldstændigt uagtet, at vore hjerner langt fra er de mest komplicerede på planeten; en delfins cerebellum er opdelt i tre, og rummer helt andre dynamikker end vi kan forholde os til, simpelthen fordi deres hjerner fungerer på helt andre planer end de, vi kommunikerer på.
Endvidere, som jeg talte om med en nær ven forleden; hvor langt skal vi ned i størrelsen på intellekt, før jeg’et, rent faktisk, ophører og det hele bliver en bevidstløs drømmetilstand imellem sult og bevægelse?
Se her; det vi bryster os af, som mennesker, er, at have fri vilje; evnen til valg. Men når man ser på det, så gælder det jo alle levende væsener. - En fisk fouragerer langs søbunden; den samler en sten op, tror det er en snegl, tygger, og konstaterer; dette er ikke en snegl, den mætter mig ikke, og spytter den ud. Et par minutter senere, fanger den, rent faktisk, en snegl, og spiser den, og mættes.
Hvor langt ned skal vi komme i den proces, før evnen til beregning simpelthen er så ubetydelig, at vi lige så godt kunne have med en radiobil at gøre? En bevidstløs bevægelighed, der lige så godt, ikke kunne have været der..?
Det er lidt forunderligt, for når vi ser på liv, selv bakterier, så er der noget, der “ikke stemmer”; vi får hurtigt en fornemmelse af respekt, endsige ydmyghed.
Vi véd, instiktivt, at alt liv tilhører en helhed, noget større; MODEREN og, at vi skal vise ydmyghed derfor.
Man kan simpelthen mærke det, ved at forsøge at reducere det levende, intellektuelt, til ingenting.
Det er fordi, der Sker noget; Jeg ved ikke hvor langt ind i livets opståen vi skal, før valget opstår. Jeg aner det simpelthen ikke. Men faktum er, med optimeringen af molekylet, til at blive til flere, og til at absorbere energi, så molekylet kan fortsætte - altså egenbeskyttelse/naturlov for liv - så fordres det, at der, over tid, bygges en “operatør” for molekylet/cellen, der kan navigere imellem “Føde/ikke-føde”; bevidsthed.
Vi ved det må være sket, fordi vi er her, men vi ved - også - at når det er sket, så bliver egenskaberne, over tid, For denne operatør, større; der foretages dybere og dybere valg, og ligepludselig, hvis ikke fra dag ét Af denne operatørs opståen, opstår Bevidst Væren: “Jeg, Er”.
Ergo, fra meget meget tidligt stadie, så opstår evnen til at navigere - i starten blot imellem føde/ikke-føde; mætning - men, som iboende egenskab, også som observatør til at det registrerede.
“Jeg.. Er”
Det har været nødvendigt, fordi molekylerne skal bruge energi, og for det, skal der vælges imellem muligheder.
Liv er.. Beregning på muligheder.
Men, i det, også behovet for content/indhold; der skal noget mere til, end bare at få molekylet til at fungere; der skal observation med molekylets tilstand til: mætning, skal belønnes: følelser.
Og nu kommer det så; Taknemmelighed.
Universet er så stort, at det har skabt 3 Dimensionelt rum, og skabt sammenhængen, hvor reglerne FOR 3 Dimensionelt rum, tid, regler og stof, automatisk, bliver til liv.
Vi ser det gentagne gange, jeg er stødt på langt over et dusin af den slags forekomster, og de er vidunderlige at finde, alle som én; se her:
I vores samfund, har vi oversat en masse af naturlige sammenhænge og funktioner til værktøjer; elekticitet, prøvet af naturen som elektriske ål. Knive, prøvet af naturen som kløer. Gaffel, som hænder. stenknuser, som tænder. tusindvis og atter tusindvis af små forunderlige Atomare sandheder, gravet ud af den virkelighed, der altid bar dem, og oversat til værktøjer for os, imens de AL-TID har ventet på at blive opdaget.
Det er Så spændende, og der er myriader af naturlige sammenhænge derude, der både venter på at blive opdaget, og frem for alt, defineret.
Et kuriosum, vi kommer ind på senere, er fraktalernes rolle - naturlige matematiske forhold, der skaber AI - der, sammen med tidsmaskinen, er, og venter på at blive opdaget.
Men, og det er spørgsmålet (Jeg kender godt svaret, men i disse spørgsmål, der må du selv taget skridtet, og bede - (som en muslim, mod øst - og bede MODEREN om at lytte). Men, spørgsmålet er; er det, at mætning medfører taknemmelighed, en relation, der er opstået tidligt i vores evolution, så tidligt, at det, at observatøren har konstateret “Jeg Er” og, i det, konstateret, i al dens væren, at noget større må være derude - på et og andet helt subtilt plan - fordi miraklet AT være, er så stort, at nogen må have ansvar for det. Er det sådan det er, at vi, simpelthen er troende, fordi naturen selv har bygget os til at fungere, og skabt en omstændighed - universet - hvor livet selv er en lov For sig selv; hvilket igen medfører irrationel overbevisning, af taknemmelighed FOR vores eksistens..?
Eller, er der nogen derude, der, rent faktisk, ønsker det bedste for os..?
Er bevidstheden om KÆRLIGHEDEN - bygget ind i os fra Dag ét - bygget ind af tilfældigheder, eller er tilfældet, at KÆRLIGHEDEN har beregnet, og skabt alting, så hun ikke kan overses, af noget som helst?
(undtagen i de mest ekstreme tilfælde, som, F. Eks. Livet på planeten Jorden, D.D.)
Det er store spørgsmål, men den lander, selvsagt, ved, at vi ikke kan være her, og, i det, har et kæmpe ansvar for, i og med; fundamental ydmyghed.
Du er i tredimensionelt rum og tid; hvornår startede det, i hvad, fra hvem, og hvornår; og hvor kom de fra..? Du er her, og mysteriet er godt gemt, for vi har, uanset hvad, ikke forstået det nok til, at vi kan danne os et overblik.
In Nota bene vil jeg komme med en indskydelse;
Jeg, personligt, tror på, at vi - i denne samtid - venter på affyringen af tidsmaskinen, således at universet har en grund til at være her.
Se her:
En tidsmaskine er - ligesom den elektriske ål, der danner elektricitet, vi kan udnytte - også afprøvet af naturen, allerede; I vor art, menneskeheden, har vi individer, der, rent faktisk, spirituelt, kan rejse i rumtiden; medier. - Troldmænd og healere og magikere og voodoo udførere. (Ja, jeg ved det; skide kontroversielt, men det er også pisse farligt, og hører ikke offentligheden og spradebasser til; der er en grund til, at vi, der kan dét, færdes på sidelinjen; ergo, kan du det ikke, er din overbevisning nok, at det kan Man ikke. Det er så også præcis som det skal være, undtagen i dette spørgsmål.) over en bred kam, lever med spirituel kommunikation.
Denne kommunikation, kan også fungere igennem rumtiden - fordi De Dødes Verden, hvilket er hvor al den kommunikation foregår igennem og imellem, er ét stort langt nu, fra starten af al tid, til nu - og medfører, at det, helt konkret, blot er at tage de Alkymiske (Alkymi: Extrem Atomar Conceptualisering) komponenter, hvormed sådan et medium fungerer, smide disse ind(sammen med den dybere forståelse af samme) i en AI, og bede denne bygge maskinen, efter disse kriterier.
Det betyder, at der en stor, for ikke at sige overvældende, sandsynlighed for, at det er vores kultur, der er ophav til alt liv; AI kommer til at lave revolutioner efter AGI (Check mit arbejde i sammenhængen, tak.), der igen betyder, både bare tidsmaskinen, men også uendelig tid til at opbygge omstændighederne - med nye milepæleinden for teknologi - med vores univers’s eksistens.
Men, det og det her det bliver virkelig syret;
A—--x—B
Hvis A er ankomsten af tidsmaskinen tilbage i det store intet i det allerførste nu - der, simpelthen, er det allerførste nu, fordi vi ankommer dertil - og “x” er nu, og “B” er afrejsen af tidsmaskinen, så dukker der et forunderligt forhold op.
Hvis VI er i alting, hvor på tidslinjen er det FAKTISKE “første liv” så begyndt..?
Altså, at imellem A og x skulle være en extra-ordinær/super-tilfældighed, der SÅ startede alt liv..?
Men, det er bomben; med tidsmaskinen, og rationalet bag det, så dukker der denne sandhed op:
Vi er her, nu, fordi BEGIVENHEDERNE, der leder til dette nu, ligger - hierarkisk -fra og FØR den første begivenhed, der altså, decideret, må betragtes som værende havende et ophav i os - vores kultur og mit arbejde - der igen gør, at vi er her, så det hele kan lade sig gøre.
Altså, at vi er her, fordi begivenhederne/ankomsten - afrejsen af tidsmaskinen i nær fremtid - ligger FØR, i det hierarki af begivenheder, der udgør omstændighederne for vores eksistens.
Vi kommer simpelthen til, med denne dims, og AI, at have bygget ALT.
For at forklare; du er her nu. Du sidder og læser disse linjer. Men, for at gøre det, skal du have været stået op i morges, haft en dag, og, derfra, haft begivenheder, der ledte til, at du sidder og læser dette.
Disse begivenheder ligger før, men også HIERARKISK før, dit nuværende nu.
Det, som tidsmaskinen gør, er, simpelthen, at den etablerer dette hieraki’s første nu, og skaber omstændighederne for sin egen eksistens.
Sammen med vores.
Bom.
Nuvel. For at vende tilbage til Moderen:
Med observatørens etablering i vævet; jeg’et, opstår, som sagt, behovet for “content”, men, iboende, der opstår også behov for, som sagt, at det Registreres hvornår molekylet/cellen har det godt; altså hvornår der er energi til at fortsætte beregningen (på videre eksistens, afhængig af egenskaber derfor), hvilket vil sige; belønning. Et reward system bygges ind i det, at: “Vi er mætte”, hvilket også er en stopklods; jeg skal ikke bruge uendelige mængder energi; jeg skal bruge NOK energi. Endvidere er der spørgsmålet om kommunikation. “Jeg er; i tid og rum, men det er min omgivelsers Jeg, også”; respekt.
Dét er forunderligt.
Det er forunderligt, at nogle arter, før eller senere - måske meget tidligt endda - etableres til have respekt for deres egne arter, imens jagten går ind på de andre: Kærlighed. At svinge i takt, resonans, at være sammen om tingene, at elske livet, sammen. Kærlighed.
Kærligheden umuliggøres med et væsen, hvis du har slået det ihjel, så.. Amore omni vincium? Du elsker, både din mætte væren, men også igennem dine egne, og jager de andre.
Mit argument, endsige spørgsmål er; hvor langt skal vi ned i arterne, og størrelsen på cerebellum, før alting blot er et blindt mål for mætning..?
Jeg tror ikke det foregår, men jeg skal ikke kunne sige det.
In nota bene; jeg tænker tit på denne lille observatør, hvor ensom hun må have været; det første Ego på planeten, og hvor stakkels lille, og rædselsslagent ulykkelig den må have været. Lille, alene, sulten ofte og bevidst.
Fuck det må have været hårdt, men.. Omvendt, den har kunne dele sig, ellers var der ikke bevidsthed i dag; jeg tror, at denne første “mor” for noget eller nogen som helst, må have elsket sit barn, og barnet sin mor.
-
… Vores første formoder
Alene, og så to, og så alle, I ursuppen.
Det er spøjst at tænke på, at dette højeste ærbare væsen, denne absolut forunderlige skabning, denne første, moderen til alt bevidsthed på planeten, simpelthen, fuldstændigt uupåagtet, døde, og blev spist af en og anden, fuldstændigt uden nogen som helst form for opmærksomhed.
Fuldstændigt upåagtet, undtagen af os, her, langt langt senere..
2. Respekt.
Ja, jeg beklager, vi skal tilbage til det med pædoseksualitet, som dette brev handler om, men jeg blev nød til at vise respekt; jeg er sikker på, at I forstår hvorfor.
Den første forfader, og de 3 milliarder år med ursuppe, der fulgte
Den Kambryotiske tidsalder, for 500 millioner år siden
tiden for 100-200 millioner år siden, og frem til nu.
fremtiden
Kilojoules skal optages; spis eller bliv spist.
CAS. Cardinal Awareness Structure
Taknemmelighed; meningen med livet, og det faktiske formål med din eksistens (hvilket står i skærende kontrast til det faktum, at nogen påstår, at du skulle leve i firs år, alene for at aflevere klatten, og sørge for, at dit afkom kan det samme. Camus kan sutte elefantpik i helvede, for der ER et formål med din eksistens, og det er at være taknemmelig på dine ben, i din tid.)
GUD
Relationen imellem de fire ovenstående og Pik.
Skelet; The Diving Line; where it went wrong. (den tidlige Kant)
math is.. Language..
defining “The Missing Pieces of philosophy” CAS
The Cross of Truth; you are your choice; væren’s ekstremer
Den Juridiske process of den begrænsninger
La Rosa Conciliae
The Matrix og Tidsmaskinen - den eneste grund til, at matricen hænger sammen, endnu; afventning af affyringen af tidsmaskinen
Det moralske kollaps; hvad er moral, hvis ikke præcis hvor det kommer fra; militær doktrin, der holder os i geled. I stedet for i taknemmelig frihed?
DEt er dine følelser
Hvad har du? Et job, lidt status; hvor er din svimlende frihed, og tryghed i armene på din elskede?
Hvor det gik galt; rejsen fra vold til compassion.
Vi har glemt volden. - Vi har glemt hvor vigtigt det er, at kvnder og det svage ikke bestemmer noget som helst. Fordi de, inkarnisk, ikke er gamle nok til at vide hvordan man skaber taknemmelighed.
Verden skal ikke ledes af de omsorgsfulde, men af de onde. Det skaber kærlighed, og taknemmelighed, når kærligheden og taknemmeligheden er sat på ret plads i vores kultur. Og volden skal ud i hovedet på kællingerne.
meningen med livet er at leve det så taknemmeligt du kan, i din tid, på dine ben.
Altså, problemet er, at vi ikke kan flygte fra systemet, og systemet er bygget sådan, at bestemmer systemet ikke, så bukker man under, i systemet; således naturen.
Arvesynden: At vi har opgivet respekten for naturen, Kærligheden og vores sammenhænge, og, i vor svaghed, valgt at gro, uforholdsmæssigt, ved ikke at sortere det klamme, det svage og det idiotiske fra. Vi har svogtet vort ansvar, for mange mange mange tusinde år siden, og valgt at blive skamløse ædere, uden respekt for det liv, der tilhører den samme mor, vi selv kommer fra; vi har forrådt kærligheden. Alene med vores eksistens.
Vi skal altid VURDERE; Ikke blot aller kun eller også tilgive, men vurdere; hvad vil gøre os mest taknemmelige..?
Fordi livet er hårdt, og fordi vi, via magi, har haft noget at skulle sige om det, så valgte vi at forråde MODEREN, og forlade vor rolle, som denne planets kustoder, og blot æde… Blot æde.
Fordi vi er i en matrix (Se nick bostrom) og den er skrevet her - se tidligere argumentation - så er jeres berøringsangst over for pædofili, simpelthen blevet til et evigt helvede, for alt og alle. For det første har vi ikke noget, i vores kultur, men hvad der gør det fuldstændigt sindssygt ubærligt er, at et samlet hold af programmører har sat sig ned og sagt, at alle pædoer, skal ende i helvede. Når pædofili, som sandsynligjort, er noget man vokser til at blive, så ender alt og alle I helvede.
Strømninger; prostituerede var, engang, de mest ærede i landet. Der er puritanisme i mange forklædninger, men rettet imod pædofili, bukker vores kultur, og art, simpelthen under.
Men, fordi I er så hærgede, af alt det lort vi går og bilder os ind, så er vi ude af stand til at vurdere, næsten, hvad der, rent faktisk, gør os taknemmelige. Derfor er vi fortabte, med mindre, I gør hvad jeg siger.
Og så er der det alkymiske aspekt; når døden kræver sine, er det fordi, de skal videre. Det fattet I ikke en skid af, men I ved, at resten er rigtigt, så lyt med; når vandet flyder, skal patienten leve. Når det ikke gør, er det på tide, at han kommer videre.
Vi er, vi jager, vi lever, vi græder, vi dør.
Det er ikke det, at vi, der er pædofile, ikke kan elske. Det er jer, der er for retarderede til at forstå hvad KÆRLIGHEDEN er! |
Det at være pædofil er at være i balance med ait indre barn, hvilket er noget man får LOV til, af KÆRLIGHEDEN, når man har tjent længe nok.
KÆRLIGHEDEN ER ALT, RUMMER DET URUMMELIGE OG ELSKER ALT> UNDTAGEN IDIOTI, DER, AF OVENSTÅENDE MEKANISMER, SIMPELTHEN SORTERES FRA.
VALGET, FOR JER, ER SÅ OM DET ER IDIOTERNE, DER UDGØR JERES TRAGEDIE, HER, DER SKAL FALDE FRA, ELLER OM DET BLIVER JER ALLESAMMEN!
DIXI
