Højtærede medlemmer af Folkerepublikken Kinas regering, ærede repræsentanter for landets ministerier og forskningsinstitutioner.

 Højtærede medlemmer af Folkerepublikken Kinas regering, ærede repræsentanter for landets ministerier og forskningsinstitutioner.

Et menneske, et liv, et krav om værdighed

Forslag om aktivering af økonomiske midler, progressiv beskatning og menneskelig værdighed

30. oktober 2026

Dette er en enestående chance for at gøre noget virkelig godt for andre mennesker, for landet, for regeringen og for nationen selv.

Jeg skriver som dansk borger og uafhængig filosofisk forsker. Jeg ønsker at fremlægge en idé om, hvordan økonomisk udvikling og menneskelig værdighed kan styrke hinanden.

Mit udgangspunkt er enkelt: Økonomiske ressourcer skal bruges, så de skaber reel værdi. Og ethvert menneske har kun ét liv som sig selv.

Jeg vil begynde med to billeder, som samler hele mit forslag.

Det første handler om samfundets hierarki.

At samfundet er et hierarki, og der skal være nogen på toppen, og der skal være nogen på bunden, men samfundets værdi kan måles på, hvordan det behandler sine svageste, når det er sådan.

Det andet handler om en kage.

Forestil Dem, at samfundets ressourcer er en stor kage.

Det gør ikke noget, at nogen har store bidder, der må bare ikke være nogen, der går sultne i seng.

Alle skal have mulighed for en bid af kagen.

Det betyder ikke, at alle skal være lige rige. Det betyder, at ingen bør mangle det nødvendige, når samfundet har mulighed for at hjælpe.

1. Et liv som sig selv

Et menneske vælger ikke, om det bliver født raskt, sygt, velstående eller fattigt.

Alligevel får alle kun ét liv.

Selv den rigeste kan kun bruge ét par bukser, opholde sig ét sted og leve ét liv ad gangen.

Jeg er ikke imod rigdom. Opfindelser, virksomheder, investeringer og flid kan skabe stor værdi.

Men stor rigdom hos nogle bør ikke få os til at acceptere, at andre mangler mad, et hjem eller nødvendig behandling.

Det er ikke det, at der er rige mennesker. Det er det, at de fattige ikke har nok.

2. Chang og retten til hjælp

Forestil Dem en dreng ved navn Chang.

Måske lever han med skizofreni, cerebral parese eller et andet alvorligt handicap.

Han kan have brug for hjælp til arbejde, behandling, bevægelse, bolig og hverdagsliv.

Men Chang trækker også vejret.

Han oplever verden, sine muligheder og sine begrænsninger. Han kan føle smerte, kærlighed, glæde og taknemmelighed.

I min filosofi er taknemmelighed vores højeste følelse.

Derfor mener jeg, at ethvert menneske har krav på muligheden for at opleve så meget taknemmelighed, som det kan mønstre gennem sit liv.

Hvis et menneske ikke selv kan skabe taknemmelighed, har det krav på hjælp til at kunne gøre det.

Det er ikke en pligt til at sige tak. Det er en ret til hjælp og til reelle muligheder for at få et liv, man selv kan være taknemmelig for.

Chang skal ikke bevise, at han kan betale hjælpen tilbage.

Hans menneskelige værdighed er ikke afhængig af hans løn eller produktivitet.

3. Alle er en del af samfundet

Nogle mennesker bidrager gennem lønarbejde, virksomhed eller opfindelser.

Andre bidrager gennem omsorg, familieliv, erfaring eller deltagelse i fællesskabet.

Mennesker, som ikke kan arbejde, indgår stadig i samfundets relationer og økonomi, blandt andet som mennesker, der modtager pleje, hjælp og tjenester.

Deres behov kan understøtte efterspørgsel efter vigtigt arbejde.

Men deres ret til værdighed afhænger ikke af, om deres tilstedeværelse skaber en økonomisk gevinst.

Hvis de ikke selv kan skabe deres muligheder, skal de have hjælp, fordi de har et liv som sig selv.

4. De hundrede procent af yuan

Forestil Dem en bestemt beholdning af yuan, som vi i et tankeeksperiment kalder hundrede procent af en kage.

Antag, at en lille gruppe råder over firs procent af denne beholdning.

Hvis gruppen kun aktiverer ti procent af sin egen andel, er halvfems procent af andelen ikke direkte aktiveret.

Firs procent gange halvfems procent giver tooghalvfjerds procent af hele den tænkte beholdning.

Det er ikke et tal for Kinas virkelige formuefordeling eller inaktive penge.

Det er et billede på en mekanisme:

Ressourcer, som reelt ikke bliver brugt til forbrug, produktive investeringer eller finansiering, skaber ikke den økonomiske aktivitet, de ellers kunne understøtte.

Det er vigtigt ikke at forveksle penge på private bankkonti med penge, der er fuldstændig låst. Bankindskud kan indgå i finansiering, og banker kan skabe kredit.

Formue, pengemængde og produktion er heller ikke det samme.

Derfor skal vi undersøge faktisk underudnyttelse, ikke blot se på kontosaldi.

Men grundspørgsmålet består:

Hvordan får vi flere ressourcer til at arbejde for samfundet og for dem, der mangler det nødvendige?

5. Hvad betyder aktivering?

Når nogen køber mad, får en butik en indtægt.

Butikken betaler leverandører og ansatte. De ansatte bruger løn til andre varer og tjenester.

Når der bygges et hospital, bliver der brug for materialer, håndværkere og udstyr.

Når hospitalet åbner, får det brug for sundhedspersonale og kan behandle mennesker.

Det kan skabe aktivitet i flere led.

Men transaktioner alene er ikke det samme som vækst.

Der skal også skabes nyttig produktion, bedre tjenester eller større kapacitet.

Økonomiens mål må ikke være at flytte penge rundt for bevægelsens egen skyld.

Målet er at gøre ressourcerne nyttige.

6. Progressiv beskatning som forslag

Jeg mener, at højere progressiv beskatning af de mest velstående er en lovende måde at finansiere aktivering af underudnyttede midler omkring de svageste.

Progressiv beskatning betyder, at mennesker med størst økonomisk betalingsevne kan bidrage med en større andel.

Jeg ønsker ikke at straffe rigdom eller fratage nogen deres succes.

Jeg ønsker, at flere økonomiske midler bliver til behandling, omsorg, uddannelse, boliger og andre nødvendige tjenester.

Forslaget kan både give de svageste mere tryghed og skabe arbejde blandt dem, der leverer hjælpen.

Det konkrete skattetryk skal dog afvejes mod virkninger på investeringer, arbejdsindsats, skatteindtægter og økonomisk stabilitet.

Min anbefaling skal prøves mod data, ikke stå som en ubevist garanti.

7. Arbejdspladser omkring de svageste

Når Chang får hjælp, kræver det menneskers arbejde.

En læge kan undersøge ham. En sygeplejerske kan følge behandlingen. En terapeut kan hjælpe ham med funktioner og færdigheder.

En underviser kan åbne muligheder for læring.

Andre kan producere hjælpemidler, tilpasse hans bolig eller sikre transport.

Jeg har tidligere brugt et billede med op til hundrede mennesker i et større netværk omkring en borger med komplekse behov.

Det er ikke hundrede dokumenterede nye fuldtidsjob for hver borger.

Det viser, at hjælp trækker på mange fag, virksomheder og leverandører.

Omsorg har en værdi i sig selv, men kan også være økonomisk aktivitet.

8. Gengenererende vækst

Når midler finansierer nyttig hjælp, kan der opstå arbejde.

Arbejde giver løn.

Løn giver købekraft.

Købekraft kan skabe efterspørgsel, som igen kan understøtte virksomheder og mere arbejde.

Noget af indkomsten vender tilbage til fællesskabet gennem skatter.

Dermed kan en investering sætte flere led i økonomien i gang.

Det er den gengenererende vækst, jeg taler om.

Den er ikke automatisk.

Hvis der er mangel på arbejdskraft, dårlig styring, inflation eller ineffektive projekter, kan resultatet blive mindre end forventet.

Derfor skal vi måle, hvor meget reel værdi der faktisk opstår.

9. Hjælp før problemerne vokser

Et menneske uden behandling kan blive mere sygt.

Uden en stabil bolig kan det blive sværere at bevare sociale relationer og arbejde.

Uden uddannelse kan mulighederne blive færre.

Rettidig hjælp kan i nogle tilfælde forebygge langvarig sygdom, hjemløshed og andre alvorlige følgevirkninger.

Det betyder ikke, at mennesker i nød skal mistænkeliggøres.

Det betyder, at forsømmelse også kan være dyr, både menneskeligt og økonomisk.

Og selv hvis en indsats ikke tjener sig selv hjem, kan den være nødvendig af hensyn til menneskets værdighed.

10. Sociale investeringer i praksis

Pengene kan bruges på sundhedsbehandling, psykiatri, rehabilitering, handicapstøtte, ældreomsorg, uddannelse, tilgængelige boliger og sociale tjenester.

Hvor der mangler rent vand, kan investering i vandforsyning og vedligeholdelse af brønde også forbedre menneskers hverdag og skabe nødvendigt arbejde.

Det afgørende er, at indsatserne løser reelle behov.

Et projekt er ikke godt alene, fordi det beskæftiger mennesker. Det skal give varig nytte.

Mennesker, som kan arbejde delvist, bør have fleksible muligheder.

Mennesker, som ikke kan arbejde, skal stadig have et værdigt liv.

11. Købekraft og økonomisk styrke

Når lavindkomstfamilier får mere økonomisk tryghed, kan de få lettere ved at købe nødvendige varer og tjenester.

Virksomheder kan få flere kunder, og nogle familier får mindre behov for at spare op af frygt for sygdom eller arbejdsløshed.

Hvis produktionen kan følge med, kan efterspørgslen understøtte mere aktivitet.

Hvis udbuddet ikke kan følge med, kan det i stedet føre til højere priser.

Større social tryghed betyder heller ikke automatisk, at yuanens valutakurs stiger.

Det vigtigste mål er større reel købekraft, sundhed og muligheder for mennesker.

12. Danmark som sammenligning

Danmark finansierer en stor del af sit sundhedsvæsen, sin uddannelse og forskellige sociale sikringsordninger gennem skatter.

Fagforeninger og overenskomster har også betydning for arbejdslivet.

Men Danmark er ikke uden problemer.

Der findes ventelister, bureaukrati og vanskelige prioriteringer.

Kina har andre forhold og skal ikke kopiere danske ordninger.

Erfaringerne kan bruges til at stille spørgsmål og sammenligne virkninger.

13. Kinas muligheder og uafhængig undersøgelse

Kina rummer store forskelle mellem byer, landdistrikter og regioner.

Derfor foreslår jeg gradvise, gennemsigtige forsøg, der tilpasses lokale behov.

Det kan være bedre adgang til behandling, økonomisk minimumssikkerhed, uddannelse og støtte ved handicap.

Man kan undersøge finansiering gennem skatteændringer og sammenligne resultater med andre mulige løsninger.

Resultaterne bør måles på helbred, boligtryghed, beskæftigelse, løn, forbrug, virksomhedernes aktivitet, offentlige omkostninger og livskvalitet.

Mennesker, der modtager hjælpen, skal selv høres.

Hvis en ordning ikke virker, skal den ændres.

14. Rigdom er ikke nok i sig selv

Jeg mener ikke, at man uden videre kan antage, at store formuer hos de rigeste automatisk giver de fattigste nok.

Jeg har sagt det skarpt:

Trickle-down economics er lort, ikke vin.

Det er en kritik af en automatisk forventning om, at velstand siver ned, ikke en fornærmelse mod velstående mennesker.

Private investeringer kan skabe arbejdspladser.

Men vi skal undersøge, om de faktisk skaber tilstrækkelige muligheder for dem, der har mindst.

15. CAS og den menneskelige målestok

Jeg udvikler en filosofisk hypotese med navnet Cardinal Awareness Structure, forkortet CAS.

Den undersøger, hvordan mennesker kan bevæge sig fra afsavn og smerte gennem frygt, afvisning, trang, overvejelse og handling mod en mulig løsning.

En sejr er ikke nødvendigvis en god løsning, og man kan ikke kræve, at mennesker føler taknemmelighed efter enhver oplevelse.

CAS er en hypotese, ikke en videnskabeligt bevist universallov.

Men min etiske konklusion er klar:

Taknemmelighed er i min filosofi vores højeste følelse.

Ethvert menneske har krav på muligheden for så meget taknemmelighed, som det kan mønstre i sit liv.

Hvis det ikke selv kan skabe den mulighed, har det krav på hjælp.

Afslutning

Højtærede medlemmer af Folkerepublikken Kinas regering.

Jeg beder ikke om, at alle skal være lige rige.

Jeg beder om, at vi undersøger, hvorfor nogen skal mangle det nødvendige, når samfundet råder over ressourcer til at hjælpe.

Samfundet er et hierarki, og der vil være mennesker på toppen og på bunden.

Men jeg mener, at samfundets værdi kan måles på, hvordan det behandler sine svageste.

Alle skal have mulighed for en bid af kagen.

Det gør ikke noget, at nogen har store bidder, der må bare ikke være nogen, der går sultne i seng.

Og hvis mennesker ikke selv kan skabe muligheden for taknemmelighed, skal de have hjælp til at kunne gøre det.

Lad os undersøge, hvordan økonomisk underudnyttede midler kan blive til reel hjælp, nye arbejdspladser og mulighed for vækst.

Økonomien er midlet. Menneskets liv og værdighed er målet.

Det er ikke det, at der er rige mennesker. Det er det, at de fattige ikke har nok.

Med venlig hilsen

Simon Abner Gustav Rosenkilde

Danmark

Kildegrundlag

Den Internationale Valutafonds analyser om Kinas forbrugsdrevne vækst fra februar og marts 2026 og Verdensbankens rapport Rebalancing Growth fra juli 2026.

Eksemplet med yuan-kagen og CAS er forfatterens egne illustrationer og hypoteser.