Lortehistorie, der bare skal være lang (Kedsomhed 1o1)

 Det Sunde Samfund

(I really didn’t mean to; I just like playing with math!!)

It’s comma Your word comma, before what’s Honored.

Ovenstående Citat, skal Du tænke længe over. Faktisk; jeg vil bede dig stoppe her, og læse det igennem, til Du har forstået det. Når det er på plads, om et par timer eller uger, så kom tilbage, så er jeg her. Også her.

Ok, så Du begynder at forstå..?

Det er Dine ben.

Når Du skriver et komma, så er det ikke og anden perifær regel, der afgør forholdet, for det er Dig, der skriver.

Hvis du kan li’ at skrive, eller er ung, så er der et par korte regler: Komma før “At”, hvis der ikke er udsagnsord efter. Hvis “der” kan skiftes ud med “Som”, så også komma, og komma ved indskudte sætninger - hvis der skal en forklaring til, på din sætning, så er dén del af sætningen, en indskudt linje, og omkranses, af komma.

Men, der er flere kommaer, og de giver fuck-o mening, mand..?

I digress, Fordi; lige nu kommer du fra et strengt rigidt samfund; Du har lært at sætte komma efter de regler, samfundet foreskriver, men.. Det er Din historie..?

Se her, de kommaer, der er med, også, mangfoldige som de er, I Min tekst, kan noget andet; de overholder ikke “reglerne”, men det, de gør, er at fortælle, hvor Jeg er henne.

Du vil opdage det inden for et par sider; en kort mætning, en.. “Fuck den lortebog”, men.. Forhåbentligt har jeg fanget dig inden, og hvis Du bliver ved, så sker det; de forsvinder, og hvor reglerne, fortalte om en historie imellem os, uden for os begge, træder jeg frem, og du ved hvem, og hvordan, jeg fortæller, uden, at du, som sædvanlig, ser de sataner. - Kommaerne, kommer til, med denne metodik, at tjene som beretter for mit åndedræt, og Min vilje, ikke blot historien selv. - Den korte forklaring er, at med det, træder Min krop frem, også, og dermed, spænding, moment, begrænsning, og mange fascetter, hvis ikke alle øvrige, og flere end der ellers er tilladt, under de gamle regler, kommer til at give historien liv, og dermed fylde, og minde. Med alt hvad jeg har at fortælle dig, vil vi være sammen, resten af Dit liv.

K.

Røv kedeligt, huh..?

Ved det, men det er et værktøj, og det her er en bog..

Nå, vi skal snakke. Eller, rettere, jeg skal fortælle dig noget.

Meget, faktisk.

Men, hør nu her, en bog kan være mange ting, for når en mand skriver, så er han Gud. - Så længe han ved hvor han vil hen, og har styr på sin synopsis, så kan han ALT. (Skal hilse og sige, at det er den fedeste følelse. - Terms and conditions may apply.)

Nå, men, ærligt..? Jeg har ikke styr på min synopsis. -Jeg har sådan bunke sager - en flyvende bil, en drøm om at skambolle en 7 årig, at æde en supermodel, drab og en tanke om at køre en traktor, der ligger sammen med alt muligt andet, jeg gerne vil fortælle dig om. Men, af alt det..? - Den perfekte verden. PARADIS, eller som det hedder I bankverdenen: utopia.

Men, this is a first, så jeg går ud og ryger. (_______((_________________(((()~~~~

- - - 

Der er gået fem dage. Eller tre, aner det seriøst ikke. Faktum er, jeg er stresset.

Efter den smøg..? .. - Jeg har ville skrive I alle mine år, alle fucking sammen. JEG, har ville skrive bøger herfra til uendeligt grå. - Jeg elsker det lort. - Hele min barndom var fuld af bøger - Den Uendelige Historie, Psycho, Brødrende Grimm, Eventyr af Andersen, Skodbøger fra Kommunen, alt muligt shit, men jeg elskede at læse. - Selvfølgelig var det før den digitale tidsalder - Min onkels 16 Mhz PC tillod lige Micro Machines, Lemmings og Worms. - Ungdomsskolens 33Mhz kørte igennem med Wolfenstein, Scorched Earth, og, senere, DOOM(Det første), og fuck hvor jeg elskede det. - I en verden hvor man sparkes op klokken 7, for at lære at tænke på en måde så man intet får ud af det, imens man stopfodres med opløsningsmidler (chlor I vandet), E-numre og alle personlige relationer til verden, kvast I relation til moral - fælles koncenci om ikke at få en skid ud af livet - så er det, at træde ud og væk FRA det lort, og ind I en verden hvor man afreagerer med Big Fucking Gun9000 (BFG9000) I fjæset på nogen, der heller ikke kan gøre for det, men trods alt uden, man havner I spjældet, krafteddeme en velsignelse. FUCK, hvor jeg hader jeres samfund. Faktisk. Rigtigt, rigtigt rigtigt rigtigt fucking meget.

På Godt dansk.. Jeg.. SMADRER.. Jer.

Og, det er så det, denne bog handler om; hvordan jeg, som super-geni, udsletter jeres art.

… - .. “.. Ehm…? .. - Dude..?”

Yearh, jeg ved det, men der er desværre ikke ret mange veje uden om, sorry.

Lige nu, er problemet, imellem du  og jeg, at du ikke gider udslettes, og, subsidiært, at jeg, på alle måder, både arbejder på det, har arbejdet på det, og, ultimativt, hvilket venter på at udspille sig, er sluppet afsted med det. 

Nå, tre situationer:

* fucking bullitpoints, grrr: chlor. Din sjæl er organisk. Du tager brun sæbe, og hælder den på fedt, tilfører stress som på en varm sommerdag på kontoret, skyller efter med et glas koldt vand: and voilá, nothing more to worry about. ..

* Nervekrig med Staterne: Ringede til FBI, for tretten dage siden, og erklærede krig mod USA, med udgangspunkt I gidseltagning: Steeeep, 1.

K, ikke så meget drama, af SÅ rædselsfuld kaliber, men alligvel.

* Er I øjeblikket SELV gidsel, hos organforvaltningen, så det kører.

Kraterkussen Fuad.. “”Man dør af Fuad..”..

Hvad er det man siger I denne slags sammenhænge..? - “Lang historie..?”.. (Edit: og lange patter..)

(Fuad er en af de der absolut sjældne damer, der har en fisse, patter, men på alle måder er at betragte som en mand, bortset fra kjolen, og så, du ved, araber..)

Nå, der er så gået noget tid, og Cousin IT, vil sikkert have slettet en masse, men; vi skal have skrevet en bog.

Så, hvad gør man..?

!”Altså, man finder på en god historie, og skriver dén ned..!”

Yesh, sherloch.. Ness, the loss seamonster, at the bottom of  the forgotten well…

Altså, du gør det bare..?

Finder på en god historie, og skriver den ned..?

!”Jo, men det virker også for Steven King, jo..!??”

Jo, men stephen king bruger fanme også metoder, for crying out loud.

!”Ok..”

K, se her;

!”Mmmhm’”

Det eneste, der er sikkert I en bog er, at den sidste side, hvis udgivet, vil finde sig ind I