Lidt om økonomi

 Kære Politiken, Kære Læsere!

Først og fremmest må jeg meddele, at jeg ikke er økonom, men jeg følger godt med, betragter mig som godt autodidakt uddannet, også selv om jeg ikke har papir på min viden.

Jeg skriver, fordi Ugebrevet Mandag Morgen, og tænketanken bag den, havde verdens mest uheldige overskrift sidste uge, og jeg føler det mig magtpåliggende at komme med et fornuftigt besyv i forbindelsen.

Overskriften handlede om, at “Der ikke var bevis for, at velfærdsstaten var gavnlig”. Ved klikken, kunne man så læse, at det handlede om nye initiativer i forretningslivet, hvilket, på ingen måde, hang sammen med den overskrift, artiklen startede fra.

Det er selvfølgelig et postulat, at velfærdsstaten ikke gavner initiativer, men når man ser på det, må der være noget, de har overset.

For at forstå det, må vi se på økonomi, og hvordan, og hvorfor velfærdsstaten, rent faktisk, er et globalt bedre alternativ, end at lade de rige tage mest, og de fattige tage to jobs.

Udfaldet er købekraft, og sammenhænge.

Hvad er en møntfod?

Ser man lidt nøgternt på det, er de; Andre menneskers arbejdskraft, Naturens ressourcer og en måleenhed.

Disse fungerer i et større spind, der hedder økonomien, der igen er afhængig af vækst.

Der skal, grundet inflation, forbruges mere i indeværende år, end året før. Ellers er der recession eller stagnation.

Fordi der skal være vækst, skal der altså forbruges mere end man plejer, hvilket skaber et fuldstændigt klokkeklart billede af, hvorfor vi har det så rigt her i landet; pengene bruges.

De stagnerer IKKE på konti i denne og hin skattely, overvejende, grundet høje skatter hos de rigeste, der igen gør, med investering i og for de mindrebemidlede, og en stor offentlig sektor, der igen betyder arbejdspladser til offentligt ansatte, der igen spreder økonomien rundt i samfundet, hvilket medfører økonomisk flow; vækst.

Økonomisk flow og vækst, betyder at der større forbrug, fordi flere mennesker har flere penge, der igen betyder, at kronen bliver mere værd i købekraft og, at importen - penge ud af landet - bliver billigere, men at eksporten - penge ind i landet - bliver dyrere.

Den pris vi betaler for at have så stærk en økonomi er, at mange lande ikke har råd til at importere vores, blandt andet, grisekød, men som vi omvendt klarer ved at levere den kvalitet, der gør at det hele kan afsættes alligevel, til de lande, der Har råd.

Basalt set; Danmark har ikke ret meget; Maersk, Lego, grise, men fordi de midler, vi nu engang har, cirkuleres ved hver finanslov, så står vi så.. Hamrende stærkt, også i kriser, fordi vi spreder os ud.

Det - at vi investerer i os selv - betyder også, at der er et Kæmpe netværk omkring nye forretningsinitiativer, fordi staten ser fornuften i at skabe nye indkomster, hvilket, i min optik, gør, at overskriften - og den er, i lyset af alt det her, hamrende misvisende - fra Mandag Morgen, virkelig, er et morads.

Ja, klickbait, men det er de, der ikke ved hvordan tingene hænger sammen, der bliver mål for den “oplysning”, de leverede, og derfor dette skrivt.

Jeg vidste det ikke selv, dengang jeg var ung, men pengene skal flyde, og trækker man penge ud af systemet, og sætter dem i bero på en konto et og andet sted, så er de trukket ud af den helhed, de kommer fra - den samlede mængde penge - og investeres de ikke, så bidrager de IKKE til væksten, og trækker købekraften på en møntenhed ned.

Det bliver samfundet fattigere af, så tak for topskat.

Det var det, tak for at læse.

Simon