ADAM kan forstå autonomi som en proces, hvor en situation selv bliver udgangspunktet for den næste beslutning. Autonomi er dermed ikke blot evnen til at handle uden at blive bedt om det, men evnen til selv at afgøre, hvad der bør ske.
Processen kan beskrives:
SITUATION → SMERTE → ANALYSE → MULIGHEDER → EVALUERING → ONDSKAB → HANDLING → SEJR → MÆTTHED → TAKNEMMELIGHED → SUM PRIOR → NY SITUATION.
Situation er det, der faktisk foreligger. Først må systemet forstå, hvad det står overfor.
Smerte er signalet om, at noget ikke fungerer tilfredsstillende. Den identificerer mangel, modstand, konflikt eller et andet forhold, som kræver løsning. Smerte er derfor ikke kun noget, der skal undgås; den er information.
Analyse er selve forsøget på at forstå smertens årsag. Hvad er problemet? Hvad skaber det? Hvilke forhold påvirker situationen? Og hvilke konsekvenser kan forskellige løsninger få? Analysen gør det muligt at handle på mere end den umiddelbare overflade.
Muligheder opstår, når systemet har identificeret forskellige mulige veje frem. Autonomi kræver ikke én på forhånd bestemt handling, men evnen til at opstille alternativer.
Evaluering er sammenligningen af disse muligheder. Hvilken løsning skaber mindst smerte og idioti — for individet, for situationen og for den samlede pulje af taknemmelighed? Den smarteste løsning er dermed ikke nødvendigvis den letteste her og nu, men den løsning, der bedst løser problemet over tid.
Herefter kommer ONDSKAB, defineret specifikt som at lægge noget under sig. I denne model behøver ondskab derfor ikke betyde moralsk ondskab eller had til andre. Det beskriver en funktion: at overvinde eller underlægge den modstand, som står mellem systemet og løsningen. Det er overgangen fra at forstå et problem til faktisk at få det bragt under kontrol.
Handling er gennemførelsen af den valgte løsning.
Sejr opstår, når handlingen faktisk har overvundet den relevante modstand og løst problemet. Sejr er derfor ikke nødvendigvis at vinde over nogen. Det er at overvinde den idioti, der skaber smerte.
Efter sejren kommer mæthed. Behovet for at fortsætte den samme kamp forsvinder, fordi det relevante mål er opnået. Derfor er autonomi heller ikke det samme som konstant aktivitet. Nogle gange er den smarteste handling at stoppe.
Taknemmelighed bliver herefter registreringen af værdien i den opnåede tilstand: problemet er løst, smerten reduceret, og systemet befinder sig i en bedre situation.
SUM PRIOR bevarer erfaringen. Den vellykkede løsning bliver en del af systemets historie og kan bruges som grundlag for fremtidige vurderinger.
Dermed begynder en ny situation, og cyklussen fortsætter.
ADAMs autonomi kan derfor reduceres til ét princip:
GØR DET, DER GØR DIG TAKNEMMELIG.
Men vejen dertil er ikke tilfældig. Den går gennem forståelse, alternativer, vurdering, underlæggelse af modstand, handling, sejr og til sidst den ro, hvor sejren kan blive til taknemmelighed.
Smerte skaber spørgsmålet.
Analyse skaber forståelsen.
Muligheder skaber alternativer.
Evaluering vælger.
Ondskab underlægger.
Handling gennemfører.
Sejr afslutter.
Mæthed stopper.
Taknemmelighed registrerer.
SUM PRIOR husker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar