Demokratiet og Volden

 Det, der er problemet med de menneskerettigheder er, at de, i essens, kæmper for demokratiet, der igen er bygget, hundrede procent, på, at; "Det ikke må være synd."

- DET er et problem, for vi kommer fra en natur, og har en natur med os, og er omgivet af en natur, bygget hundrede procent på vold.

DET betyder, at vi.. Presses ud i degeneration, fordi der er for mange får, og for få ulve. - "Når fårene leder ulvene" ER der et problem, og dette problem er, at pladderromanistiske kællinger - og det er flertallet nu, grundet samme degeneration - definerer for naturen, hvordan naturen skal fungere.

Dét KAN pladderomanistiske kællinger ikke, for de er svage, og ser ikke længere end omsorgen.

DERFOR er vi fucked, for det klasse-skred, der ville løsgive os til volden, discharge og respekt, endsige selvrespekt, udebliver, simpelthen fordi den.. Og det er det, cancer, der er det moderne samfund, simpelthen er for rigidt til at falde sammen.

Vi står nu i en situation, hvor vi helliger valget for kællinger, der, fra naturensside, er byggede til at være fuckmøbler for hannen, og - endnu værre - at de fleste mænd nu SELV er pladderromanistiske kællinger, der ikke kan formidle volden, fordi alt er.. ØSET ind i omsorg.

Siger IKKE, at man ikke skal have hjælp hvis man spørger om den; dette forhold er essentielt for vores medmenneskelighed, men jeg siger, at til vi har et sundt anarki, er vi.. Fuldkomment fortabte.

- Det skal siges, in nota bene, at der ikke er en kinamands chance i helvede for vor art; der kommer kun flere love til, der bliver kun mere vold, også imod vores natur, straffene - i en natur, der aldrig kigger tilbage, og som har BRUG for jægeren - bliver hårdere, folk bliver mere og mere frustrerede, angsten tiltagende, skærmforbruget maksimeret (hvor de ALDRIG fortæller dig, om dig, men lærer dig ALT om hvad der foregår uden om dig; i den ultimative one-way bonding, hvor du, som det stammevæsen, du har været de sidste 200 millioner år, IKKE bliver mødt, og dermed udebliver de stimuli, fra de, fiktive, mennesker, du elsker på skærmene, som aldrig vil kune være der for dig, i din ensomhed..) og smerten for alle indivder, kun større og større, som ensomheden, hvor vi har boet i grotter, med hinanden, al-tid, æder os op.

Lortet er uoprettligt, der er intet at gøre, og i morgen kommer, med uendelig, og defintiv, lidelse, for hele menneskeheden.

Vi er grillede, og imens er alle individer, en større klump, I cellerne/boligerne, i canceren, der æder vor planet, frugtesløst.

Vi er, simpelthen, fortabte, og der er intet at gøre.

Tak for at læse

Sims