Hvad er din holdning til at Hizb ut-Tahrir vil legalisere sex med piger ned til ni år og indføre dødsstraf for frafaldne i Danmark? (Quora)

 Jeg synes det er fint. Problemet med vestlig kultur - og jeg er selv etnisk dansker - er, at der er et MASSIVT omsorgshysteri forbundet med hele demokratiet; hele omdrejningspunktet er, at det "ikke må være synd!*Indsæt hysterisk stemmeleje, her*", lige midt i naturen; der til alle tider, har været bygget på vold.

Det ER synd, for den lille 9 årige skank, at hun skal skampules, livet ud, til hendes mand kradser af, hvorefter hun så, i bedste john wayne stil, kan trille rundt med en karet fuld af hendes unger, MEN; jeg er, personligt, af den klare overbevisning, at Kvinder, og kællinger, SKAL hade.

Det hænger sammen med hvordan vores natur er indrettet; Alt hvad vi gør, er en jagt, fra smerte og afsavn, på taknemmelighed(mætning, når sund, medfører samme følelse).

Denne taknemmelighed, der - beviseligt - er udfaldet for al vor gøren og laden, al vor jagt, defineres selvsagt imod noget; det guddommelige.

For at gøre en lang historie, meget meget kort, så handler det om, at livet er en evig rejse, imod at blive et voksent, mandigt væsen; kvinder kommer direkte fra dyreriget, og skal lære at HADE at være kællinger, så de vælger, post og pre mortem/vitae, at blive mænd næste gang, der så er de, der har ret til at distribuere volden, også den seksuelle, FOR deres taknemmelighed; som ikke-bitches.

Denne beskaffenhed, at være den, der distribuerer, og ikke modtager volden, er, selvsagt, den mest taknemmelige, men, for at få lov til det, skal man kende grænserne FOR distribution af vold - naturens talesprog.

Man skal selv have været der.

OG, alle der er, bliver eller har været bitches, ender som vindere.

Spillet kan ikke tabes, det tager bare tid.

I sidste ende, og det siger dette klokkeklare mønster; så ender du som pædofil, massemorder, der navigerer, uden om de forhindringer, der måtte være i din jagt, fordi hele meningen med livet ER taknemmelig jagt, FOR din mætning.

Universet selv, sørger simpelthen for, at du, i din uddødelighed, smedes til at blive et væsen, der, hver gang du kan, vinder til fordel for at blive glad og mættet af det.

I dette, en umådelig KÆRLIGHEDENS Fortælling, der kun kan efterlade os måbende, imens mere og mere liv kommer til.

Vejen til dét dog, det kræver du har fået den i skrævet i et par inkarntioner eller flere.

Sims